Spar gulvplads med en pallereol
Udstyr apr 20, 2022
Hvis du har en virksomhed som sælger varer, har du formentlig et lager, hvor du opbevarer dem. Hvis du ønsker at udnytte pladsen på dit lager bedst muligt, er pallereoler et oplagt valg. Særligt hvis du har store og tunge varer, eller hvis du har mange varer og derfor ikke kan nøjes med traditionelle lagerreoler.
Fordele ved pallereoler
Pallereoler har den fordel, at du sparer enormt meget gulvplads sammenlignet med andre typer reoler, fordi du i stedet udnytter rummets højde. Pallereoler kan desuden nemt udvides og forlænges, hvis din virksomhed vokser og du har behov for flere varer. Dermed kan dine pallereoler løbende tilpasses din virksomheds behov.
Det er vigtigt at du vælger nogle pallereoler med en solid konstruktion – særligt hvis de skal bære på tunge varer. Du kan få pallereoler som kan bære helt op til 20 tons, hvilket er langt mere, end et almindeligt reolsystem. Pallereoler er desuden utroligt holdbare og kan således holde i mange år. Endelig er pallereoler meget fleksible og kan nemt tilpasses udformningen af lige præcis dit varelager.
Modtager du dine varer på paller, er der desuden endnu flere fordele ved at vælge pallereoler til opbevaring, idet pallereoler passer perfekt til målene på pallerne, så du hurtigt og effektivt kan få orden på lageret.
Pallereoler og lovgivning
Husk at du med pallereoler skal overholde gældende lovgivning af hensyn til arbejdsmiljøet og dine ansattes sikkerhed. Sørg derfor for grundigt at sætte dig ind i reglerne eller forhør dig hos en ekspert, så du er sikker på at din lagerhal altid er indrettet sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Pallereoler til private
Pallereoler er dog ikke kun til varelagere og til virksomheder – de kan også sagtens benyttes af private. Har du fx en stor garage eller skur, hvor du ønsker at udnytte pladsen bedst muligt, kan du med fordel investere i en eller flere pallereoler.