Bliver din virksomhed overset?
Gode råd mar 17, 2023
Du har som almindeligt individ måske ikke den store lyst til at blive set og bemærket. Mange mennesker sætter pris på deres anonymitet og den tryghed, det kan medføre. Med mindre du lever af at være kendt, så vil du sikkert i længden blive en smule irriteret over at blive bedt om en selfie med en eller flere tilfældige personer, hver gang du køber ind i et supermarked.
Det modsatte gælder typisk for virksomheder. Her kan det nemlig betale sig at blive set og især husket. Det er derfor, mange firmaer betaler store beløb for brandingkampagner, der skal gøre firmaets navn og logo kendt blandt den brede befolkning. Så er der nemlig større chance for, at du husker lige præcis dem, når du er på markedet for de produkter eller serviceydelser, som de tilbyder.
Den kørende reklamesøjle
En god og velkendt måde for en virksomhed at skabe synlighed på, er ved at gøre firmabilerne og varevognene til rullende reklameskilte. Ofte sker det ved at køretøjerne bliver lakeret i den valgte virksomhedsfarve eller -farver. Dette kan gøres hos et professionelt industrilakeringsfirma. Klik her.
Har du først fået farvelagt varevognen eller bilen i de rigtige farvenuancer, kan du vælge at opgradere synligheden af køretøjet med dine egne udvalgte reklametryk. Folie til bil kan inkludere logo, billede, tekstbudskab og meget mere. Du kan få det (næsten), som du vil have det. Her er der virkelig mulighed for at skabe et genkendeligt udseende, der vil blive bemærket af både trafikanter og fodgængere.
Skift udseende
Hold fast i firmalogoet og firmafarverne, men overvej at skifte folie på bilen en gang i mellem. Så kan billede, grafik og relevante tekstinformationer holdes relevante og tidssvarende. Husk desuden at bilparken bør vaskes med jævne mellemrum. Ellers drukner budskabet hurtigt i diverse skidt og vejsnavs. Et nyvasket køretøj signalerer også ordentlighed og at her er der styr på tingene.