Sådan får I billigt en ny firmabil
Erhverv okt 26, 2020
Firmabiler er som alle andre biler dyre, hvis du skal købe den helt fra ny. Der er tale om rigtig mange penge, som forsvinder meget hurtigt, når du køber en helt ny bil. Dette kan for mange virke som spild af penge. Specielt fordi hele prisen ikke engang er for bilen. Der ligges 150% oveni bilens egen værdi på grund af registreringsafgiften. Er du ikke interesseret i at skulle betale dyre domme i et ryk for jeres nye firmabil, er en anden god mulighed at flexlease den, men hvad er flexleasing?
Hvad er flexleasing?
Flexleasing er egentlig en måde, hvorpå du nærmest lejer en bil. Du betaler et førstegangsbeløb, som kan variere i størrelse, og derefter betaler du løbende nogle beløb for at have bilen. Det er her fleksibiliteten og en af fordelene ved flexleasing kommer ind. Afbetalingerne fastlægges nemlig efter dine ønsker og behov, sådan så I som firmaer selv kan være med til at bestemme, hvordan afbetalingen skal foregå.
Dertil er flexleasing en meget billigere mulighed for dit firma, da I slipper for den førnævnte høje registreringsafgift. Du kan i stedet nøjes med en registreringsafgift på 0,5-2%, hvilket er noget af en forskel. De 150% fordeles i stedet over de rater, der betales i perioden, I har firmabilen.
Da flexleasing fungerer på den måde, at du nærmest lejer bilen af leasingfirmaet, betyder det, at din leasingperiode udløber på et tidspunkt. Når dette tidspunkt oprinder bestemmer du helt selv, om du ønsker at sælge bilen videre til en tredje part, eller om du blot ønsker at lade leasingfirmaet opkøbe den igen.
Kan bruges til alle typer biler
Flexleasing af en firmabil kan gælde alle typer af firmabiler, så I nemt kan få den firmabil, I har brug for. Om det så er en bil til din sælger eller en varevogn til håndværkerne.