Få styr på din virksomheds storytelling
Erhverv okt 26, 2020
Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med TEXTA A/S.
Storytelling lyder måske som et begreb fra dansktimerne i gymnasiet, men det er et vigtigt begreb for dig og din virksomhed i forbindelse med marketing og branding. Med storytelling kan du skabe en helt tydelig fortælling om dig og din virksomhed, hvilket resulterer i, at andre virksomheder bedre forstår dit budskab. Med storytelling kan du pakke dit budskab ind i en underholdende og spændende fortælling med kant, der fortæller netop, hvorfor andre virksomheder skal handle med dig.
Kend dine modtagere
Først og fremmest skal du kende dine modtagere, da din storytelling skal have relevans for netop dem. Vi kender det jo selv. Det er sjældent, at vi gider at investere vores tid i at læse et indlæg eller se en video, der ikke er relevant for os. Derfor kan du også regne med, at hvis din storytelling ikke taler direkte til dine modtagere, så bliver de ikke hængende.
Kodeordet til at tale direkte til dine modtagere er empati. Jo mere empati din storytelling udviser, desto lettere er det for modtageren at forholde sig til det. Derudover er det vigtigt, at din storytelling indeholder situationer, som din modtager kan identificere sig med. Skal du brande din virksomhed til en anden virksomhed, kan du med fordel benytte dig af hverdagshistorier fra din virksomhed og personlige og følelsesladede historier, hvor de har mulighed for at lære dig og din virksomhed bedre at kende – eller fiktionsfortællinger, der fortæller om din virksomhed.
Selve formidlingen skal selvfølgelig også være i øjenhøjde med modtageren, og skal du brande dig selv til en virksomhed, kan du godt tillade dig at bruge fagsprog, men skal du derimod brande dig til kunder, er det ikke ideelt at bruge et sprog, der ikke ’tilhører’ dem.
Sådan opbygger du din storytelling
Hver historie har spænding og uventede drejninger – det skal din storytelling også have. Når du kreerer en spændingsopbyggende fortælling om din virksomhed, har du større chance for at fange dine modtageres opmærksomhed. Ofte er en storytelling bygget op over en tredelingsstruktur, hvor du har en indledning, en midte og en afslutning.
I indledningen er det vigtig, at du fanger modtagernes opmærksomhed. Lav et anslag, der skaber blikfang og trækker modtagerne med ind i den fortælling, som du ønsker at fortælle om din virksomhed.
I midten af din storytelling skal du arbejde dig frem mod klimaks. Det betyder også, at din midte skal byde på masser af spænding, der fastholder modtageren. Det er her, det meste af historien skal foregå.
Til sidst er der afslutningen. Den skal virke forløsende og samtidig vise, at lige meget hvilke problemer dine modtagere måtte stå overfor, så står din virksomhed klar til at hjælpe dem inden for din branche. I afslutningen viser du altså, at du kan dække modtagernes behov og eventuelle mangler.
Vær din egen
Det sidste og måske vigtigste råd, når du skal lave din storytelling, er, at du skal skille dig ud. Hvis du ligner alle andre konkurrenter på markedet, kommer dine modtagere ikke til at kunne huske dig, og du kan blive valgt fra til fordel for en anden. Derfor er det vigtigt, at du tør at råbe højt, tør at tænke ud af boksen og tør at skille dig ud fra alle de andre konkurrenter – også selvom det kræver is i maven.