Danske forretninger overser mulighederne i performancebaseret marketing
Erhverv aug 20, 2020
Der er mange muligheder for at markedsføre sig på nettet. Faktisk er der næsten for mange. Det er i hvert fald let at lade sig rive med af de mange muligheder, fordi man overbeviser sig selv om, at man som seriøs forretning skal have en tilstedeværelse overalt. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er tilfældet.
Hvis blot du kaster dig hovedløst ud i det ene marketingstunt efter det andet, ender du sandsynligvis med at brænde en masse penge af. Det skal du selvfølgelig undgå, da målet med din markedsføring er at skabe en positiv ROI (Return on Investment). Tjener du ikke penge på din markedsføring, har den ikke meget værdi.
Derfor er performancebaseret marketing en gylden mulighed
De fleste typer online marketing kræver, at du har penge op af lommen, før et salg er sket. Det er dog ikke tilfældet for performancebaseret marketing. Her betaler du først, når et salg er skabt. Det er en klar fordel, da det derved ikke er muligt at tabe penge på det, medmindre du giver for høj en provision.
Denne type marketing er også kendt som affiliate marketing. Det har været på det danske marked i mange år, men det er først i løbet af de senere år, at det for alvor er begyndt at få fat. Derfor er der stadig et utal af danske forretninger, der endnu ikke er hoppet med på vognen – og det er en skam.
Der findes mange danske hjemmesideejere, der benytter denne form for annoncering på deres hjemmesider. For dig som annoncør betyder dette, at du reelt set kan annoncere gratis på en lang række hjemmesider. Du kan skabe troværdighed omkring dit brand, øge din trafik, og samtidig også øge din omsætning.
Som følge af dette, er der naturligvis ingen grund til at tøve. Affiliate marketing kan bruges inden for stort set alle nicher. Derfor er det også irrelevant, hvorvidt du driver en B2C- eller B2B-forretning. Du vælger endda frit, hvem du ønsker at samarbejde med, hvorfor du blot kan afvise hjemmesider, du ikke vil arbejde med.
Affiliate marketing vinder frem
Som tidligere angivet, har affiliate marketing været repræsenteret på det danske marked i mange år. Der er mange forretninger på begge sider af bordet, der tjener gode penge på denne type marketing. Det betyder dog slet ikke, at det er for sent at blive involveret i det.
Hjemmesideejerne spænder desuden bredt. Nogle af er privatpersoner, der driver en enkelt hjemmeside, mens andre er store medievirksomheder som Obsidian Media, der står bag en lang række hjemmesider. Fælles for dem alle er, at de har specialiseret sig i at skabe trafik til deres annoncører, men først få betaling, når et salg er blevet skabt.